Gigaset C530 IP

Indhold i æsken

  1. Gigaset C530 IP basestation
  2. En strømadapter til at slutte basen til lysnettet
  3. Et telefonkabel med RJ11-stik til at slutte basen til telefonnettet. (Brug ikke dette kabel – det er ikke nødvendigt ved en Tellio-opsætning.)
  4. Et ethernetkabel med RJ45-stik til at slutte basen til en router
  5. Et Gigaset C530H-håndsæt
  6. To batterier til håndsættet
  7. Et batteridæksel til håndsættet
  8. En bælteclips til håndsættet
  9. En oplader til håndsættet
  10. En strømadapter til at slutte håndsættets oplader til lysnettet
  11. En lynguide

Tilslutningsvejledning

  1. Slut netværkskablet (det tykkeste af de to medfølgende kabler) til LAN-stikket på siden af basen.
  2. Slut den anden ende af netværkskablet til en ledig LAN-port på din router eller dit modem.
  3. Slut strømkablet til bagsiden af basen, og sæt strømadapteren i en stikkontakt.
  4. Når basen er tilsluttet routeren og lysnettet, skal forbindelsesknappen på forsiden af basen lyse blåt.
  5. Sæt de medfølgende batterier i Gigaset-håndsættet, og sæt batteridækslet på.
  6. Sæt håndsættets strømkabel i opladeren, og sæt opladeren i en stikkontakt.
  7. Sæt håndsættet i opladeren.

Registrering af håndsættet, hvis det ikke sker automatisk

  1. Tryk på menuknappen (den store sorte knap med en hvid streg).
  2. Brug navigationstasterne omkring menuknappen, og gå til Indstillinger > Registrering > Registrér håndsæt. Tryk på OK for at bekræfte hvert menuvalg. Håndsættet søger nu efter basen.
  3. Hold registreringsknappen på forsiden af basen nede, indtil du ser beskeden «Please enter system PIN» på håndsættet.
  4. Indtast 0000, og tryk på OK. Efter kort tid skulle du se et grønt flueben og beskeden «Handset registered». Telefonen er nu klar til brug.

Hvis du vil registrere andre håndsæt end det medfølgende, skal du læse brugervejledningen til det pågældende håndsæt.